DR Idræt

MISSION


“DRI vil bidrage til fysisk og mental sundhed, øget trivsel og hjælpe med at skabe relationer på tværs i DR”

VISSION


“Vi vil være medarbejdernes foretrukne idrætsforening og stedet de søger hen for at opnå bedre trvsel i hverdagen”

VÆRDIER


“Alt hvad vi gør, har til formål at skabe gladere og sundere medlemmer og fællesskab på tværs i DR”

DR Idræt er en frivillig idrætforening for medarbejder ansat i DR med tilholdssted i DR Byen. Foreningen er derfor også drevet af frivillilge DR-medarbejderne.


Foreningen tilbyder sine medlemmer i DR-Byen træning og faciliteter i en lang række sportsgrene lige fra petanque og yoga til cykling og crossfit.


Som medlem får du adgang til DRs eget idrætscenter med gode træningsforhold inde i DR Byen.


DR Idræt er mere end bare en idrætsforening. Som medlem kan du også deltage i fællesrejser, fredagsbarer, foredrag, sundhedsvejledning – og andre tilbud, hvor vi altid vægter hygge og socialt samvær med kollegerne højt. Har du selv en god ide til en fælles aktivitet i DR Idræt, så støtter vi det gerne – bare alle må være med.


Ingenting er umuligt, altså alt er muligt, når bare du brænder nok for det :-)

OM DR-IDRÆT

HISTORIEN


DR Idræt blev etableret i 1959 – og hed dengang Danmarks Radios Idrætsforening.


Formålet med foreningen var dengang – og er stadigvæk - at give medlemmerne mulighed for sundhed og velvære, og samtidig deltage i sportslige aktiviteter med kolleger på tværs af DRs mange afdelinger.


DR Idræts formål er altså både at skabe rammerne for et aktivt arbejdsliv og gode kollegiale netværk på tværs af faggrænser gennem både idræt og andre sociale arrangementer for medarbejdere.


DRI deltager i forskellige firmaturneringer, og har udvekslinger med andre radio- og tv-stationer i Europa.

To gange om året deltager DR Idræt i Eurovisionsport, som er et samarbejde mellem radio- og tv-stationer i Europa (EBU samarbejdet), og hvor værtskabet går på skift mellem landene. Eurovisionsport afholdes både sommer og vinter, og begge er af en uges varighed.